Under Game Awards blev et af de første bekræftede PlayStation 5-spil afsløret, nemlig Counterplay Games' "looter slasher" Godfall. Spillet tager sig meget pænt ud i de små klip vi har set, men åbenbart er det som instruktør Keith Lee er mest begejstret for ved at lancere spillet på PlayStation 5 er den nye controller.
I et interview med PlayStation LifeStyle fortæller han hvordan de nye "Adaptive Triggers" og den haptiske feedback forbedrer kampoplevelsen.
"The exceptionally powerful SSD on the PlayStation 5 offers a new level of detail for each individual object as well as seamless loading of our expansiveness world. Our combat is kinesthetic in nature, so the new controller's "adaptive triggers" and haptic feedback will make moment-to-moment combat feel exhilarating and visceral."
Han har desuden bekræftet at Godfall er en PS5-lanceringstitel. Glæder du dig?