Halo: Reach har problemer

Disk-fejl og co-op der ikke virker
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-09-16

Selvom Halo: Reach er kommet fremragende fra start, så er lanceringen alligevel ikke gået helt gnidningsfrit. Tilsyneladende har der været fejl i en del af fremstillingsprocessen, for der er kommet flere meldinger fra spillere, hvis Xboxe ikke kan læse deres Halo: Reach-skiver.

Microsoft har anerkendt problemet, og siger de arbejder på en løsning.

Men det er ikke alt. Vil man spille co-op eller Firefight over Xbox Live, så kræver spillet at man har en harddisk. Heller ikke den nye Xbox 360 S-model med 4 GB indbygget lagerplads kan spille de to spiltyper online, selvom der burde være rigelig plads til hvad end spillet nu bruger pladsen til.

Andre online-spilletyper fungerer fint, og Microsoft siger at de undersøger problemet, hvilket kunne tyde på at der er tale om en regulær fejl.

Sidder du derfor med problemer i den retning, så fortvivl ikke: du er ikke alene og Microsoft er på sagen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage