I et nyt interview som 1Up har ført med Masato Maegawa, præsident for den japanske actionspecialist udvikler Treasure, fortæller han hvorfor Xbox 360 er udviklerens foretrukne platform, og hvorfor han ikke ser dette ændre sig foreløbigt.
Således fortæller Maegawa at konsollen specielt i Japan, har rygte for at være konsollen for de mest dedikerede "hardcore"-spillere, hvilket har medført at de fleste store shoot'em ups udelukkende udkommer på denne konsol. Maegawa fortæller hvordan Treasure kender deres publikum, og hvordan det derfor giver bedst mening i forhold til udviklers lille størrelse.
I forhold til andre platforme synes det kun at være Nintendo 3DS der har en interesse, men Maegawa fortæller dog at der endnu ikke er nogle projekter under udvikling. Ganske overraskende fortæller han også at man ikke skal forvente at se Treasure-spil på iPhone, selvom udvikleren ellers allerede er blevet spurgt flere gange. Begrundelsen er simpel
"Treasure makes games that are designed to be played on gaming machines"
Han følger dog svaret op med at han ikke mener at iPhone-publikummet er det samme, som Treasure-spil typisk tiltaler.