DC Comics og Warner Bros. gik i starten efter at undgå R-Ratings på deres film, da dette angiveligvis ville forhindre deres storfilm i at nå et så bredt publikum som muligt. Men løbende, takket være film som Logan, Deadpool og senest Joker, har studiernes stillingtagen til dette ændret sig markant, og det lader ikke til at DC og Warner Bros. går lige så heftigt efter at undgå en hårdere rating.
I hvert fald har den kommende film, Birds of Prey, nu fået en R-Rating. Dette er sluppet ud igennem FilmRatings, og det sker på baggrund af filmens brug af "strong violence and language throughout, and some sexual and drug material."
Rygtet siger desuden at den kommende Batman-film med Robert Pattinson vil gøre det samme. Hvad synes du om den voksende brug af R-Ratings?