Sony: PSP er ved at være gammel

Den håndholdte har grå hår
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-09-20

PlayStation Portable har efterhånden seks år og fire versioner på bagen, og Sony er ikke blege for at indrømme at den er ved at være gammel. Selvom Sonys PlayStation-chef Shuhei Yoshida ikke vil bekræfte at der er en PSP2 på vej, så tør han godt afsløre at de kigger på ny teknologi.

"Ja, man kan ikke benægte det. Der er gået seks år siden vi lancerede PlayStation Portable", siger han. "Da vi lancerede PSP var den det nyeste, største og mest skinnende ting vi havde. Men efter fem-seks år og masser af spil, kan vi ikke komme uden om at folk synes den er ved at være gammel".

"Vi kigger på ny teknologi og på hvilke muligheder, men det er ikke det rette tidspunkt at annoncere noget endnu", siger Yoshida.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage