Som bekendt bliver de fleste zoner i World of Warcraft lavet om med den kommende Cataclysm-udvidelse, og det betyder og masser af nye quests. Ét af dem er en hyldest til spillet Plants vs Zombies.
Questet hedder Peacebloom vs Ghouls og kan findes i zonen Hillsbrad Foothills. Det er en næsten tro kopi af forbilledet, der dog kun har seks forskellige planter.
En detaljeret video på YouTube giver en nærmere gennemgang af det lille spil i spillet.
Apropos Cataclysm, så bringer vi snart et preview, hvor vi tager på rundtur i Azeroth og viser nogle af de mange enorme ændringer i spillets landskaber, som udvidelsen bringer med sig.

<bild></bild>