Steve Wiebe er kongen af Kong

Sætter ny Donkey Kong-rekord
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-09-21

Har du set filmen King of Kong: A Fistful of Quarters? Så vil det nok interessere dig at vide, at Steve Wiebe endnu en gang har sat ny verdensrekord i Donkey Kong (det gamle spil fra 1981). Rekorden lyder på 1,064,500, og er i dag blevet bekræftet og annonceret af Twin Galaxies, der holder styr på den slags.

Dermed slår han sin evige rival, Billy Mitchell, ned på en andenplads. Mitchell havde siddet på rekorden siden 31. juli, med en score på 1,062,800.

Sidst Wiebe kunne bryste sig af verdensrekorden var i 2007, men der gik kun få måneder inden Mitchell slog ham. En tredje spiller, Hank Chien, satte verdensrekord tilbage i marts, men han må nu se sig henvist til en tredjeplads.

Steve Wiebe og Billy Mitchells rivalisering blev gjort verdensberømt af dokumentarfilmen King of Kong: Fistful of Quarters, der satte fokus på Wiebes kamp for at få anerkendt en verdensrekord i spillet.

Steve Wiebe (th), der netop har tilbageerobret titlen som verdens bedste Donkey Kong-spiller

<bild>Billy Mitchell, der endnu engang er blevet slået af pinden.</bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage