Microsoft har i lang tid snakket om hvordan Zune-servicen ville tilføje langt flere muligheder til Xbox 360, uden at nogen egentlig helt har kunnet finde ud af hvad disse var, eller hvornår det skulle ske.
Nu lyder det dog fra Microsoft at deres konkurrent til iTunes, Zune Music Service, skulle være klar til lancering på Xbox 360 inden længe, selvom det i første omgang kun bliver England der får adgang til servicen her i Europa.
Servicen vil tilbyde køb og download af musik i MP3-form, selvom servicen hvor man betaler et månedligt beløb (£8.99/9.99 Euro) og derved får adgang til streaming af alt servicens musik, lyder væsentlig mere interessant. En 14 dage lang prøveperiode skulle være tilgængelig for alle med et Xbox Live-abonnement.