Kan du huske Atari VCS? Den nye konsol fra det legendariske firma blev finansieret for en del år siden via blandt andet IndieGoGo, og er siden hen blevet forsinket en række gange, og sågar kritiseret for at være en stor fidus.
Men udviklingen skrider tilsyneladende frem, og det lader til at VCS-konsollen er gået hen og er blevet meget mere end bare en måde at spille klassiske Atari-spil på. I et nyt blogindlæg fortæller Atari nemlig at de planlægger at gøre VCS til en reel konsolkonkurrent, og de tilbyder sågar ret lukrative aftaler til de udviklere der vælger at udvikle eksklusiv software til maskinen.
Enhver applikation eller spil der er eksklusivt tilgængeligt på Atari VCS beholder 88% af indtægten imens 12% så går til Atari, som er samme aftale om Epic tilbyder på Epic Game Store. Indhold der ikke eksklusivt hedder 80/20, som stadig er meget mere end Steams 70/30-opsætning.
Det vides endnu ikke helt præcis hvilke slags komponenter Atari har i sinde at bruge, og om hvorvidt den eksempelvis vil kunne køre mere grafisk intense spil.