Japan elsker nyt Pokémon

Black/White sælger i rekordfart
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-09-22

Pokémon Black/White er blevet det hurtigst sælgende Pokémon-spil nogensinde i Japan. I løbet af de to første dage siden spillets udgivelse er der blevet solgt 2,63 millioner eksemplarer.

Dermed er den forhenværende rekord, der tilhørte Diamond/Pearl, blevet slået eftertrykkeligt. Det spil solgte "kun" 1,58 millioner på to dage, da det udkom i 2006.

Herhjemme må vi vente til starten af næste år med at få fingrene i spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage