Sony søger Android-udvikler

Skal helst have erfaring med spil
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-09-22

Rygterne om at Sony arbejder på en Android-baseret PlayStation-smartphone har fået lidt mere brændstof, da Sony har publiceret et jobopslag, hvor de søger søger en softwareingeniør med "experience in mobile development, specifically Android", og som også meget gerne må have "knowledge/experience of online gaming".

Det er spilsiden Sixth Axis, der har været hurtige og fanget opslaget på PlayStationJobs.co.uk. Opslaget er sidenhen blevet rettet, så Android-erfaringerne ikke længere efterspørges.

Er der mon tale om en simpel fejl, som let kan overfortolkes, eller er Sony kommet til at afsløre noget?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage