Test det nye Xbox 360-dashboard

Microsoft åbner for beta-tilmeldinger
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-09-23

Microsoft er så småt på vej med en større systemopdatering til Xbox 360, der blandt andet skal gøre dashboardet klar til Kinect. Den slags skal selvfølgelig testes inden det slippes fri, og det kan du være med til.

Beta-testen giver adgang til en række af de nye funktioner, der blev præsenteret på E3, herunder ESPN (hvis man altså bor i USA) og nye Zune-funktioner.

Microsoft siger at de skal bruge tusindvis af testere, så der skulle være gode chancer for at være med. Kig forbi Major Nelsons blog for flere oplysninger.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage