I hvad der kan vise sig at blive en dyr fornøjelse for Good Old Games, viser det sig nu at de sidste dages mange spekulationer om hvorvidt servicen var død, blot var del af en ærgerlig marketingskampagne og relancering af siden.
Masser af brugere frygtede ellers at deres indkøbte spil fra siden, nu ville være tabt og at vi havde set det sidste til servicen der opdaterede og genudgav ældre spil til spotpris, men sådan bliver det altså ikke.
På trods af at den originale erklæring inkluderere følgende citat: "We're closing down the service and putting this era behind us as new challenges await", viser det sig nemlig nu at der hele tiden blot har været tale om en relancering af sidens design og muligheder. Holdet bag servicen har selv smidt nogle videoer online, som forklarer hele sagen, og her undskylder de sig med at siden endelig er trådt ud af dens beta-fase.
Nederdrægtig PR-kampange eller sjovt indslag, hvad siger I?