Hvis du troede begreber som "Achievements" og "Level Up" kun var noget der hørte din konto på Xbox Live Arcade til, tager du helt fejl.
EpicMix er den virkelige version af systemet, som altså ikke fungerer på din konsol men i virkeligheden. Således kan adskillige ski- og snowboardsteder i USA nu fortælle hvordan de vil gøre brug af systemet i fremtiden, for at belønne brugere med Achievements, points og endda Level Up's for deres akrobatiske udfoldelser.
Meningen er at skikortene skal udstyres med en lille chip, som vil uploade statistikker hver gang kortet bruges. Man vil naturligvis kunne følge sin egen profil online, samtidigt med at en applikation til mobilenheder allerede er blevet varslet.
Vi synes umiddelbart det hele lyder som en sjov ide, og kan ikke lade være med at tænke på om denne slags ville kunne bruges andre steder. For eksempel ville det måske kunne motivere flere til at følge med i skolen, hvis der lå Achievements eller lignende og lurede for korrekt løste opgaver. Men hvad tror i, hører Achievements den virkelige verden til?