Der er naturligvis rigtig, rigtig meget vi endnu ikke ved om hverken PlayStation 5 eller Xbox Series X, og derfor er det alt for tidligt helt og aldeles at afgøre om hvorvidt den ene konsol er markant hurtigere end den anden. Hvad vi dog har nu er en dybdegående rapport at PlayStation 5- og Xbox Series X-konsollens indmad takket være en række lækkede specifikationslister, som måske kan give os et glimt af hvad disse maskiner kan.
Denne rapport kommer fra Digital Foundry, og den kigger nærmere på en liste af specifikationer i hver maskine, og hvordan disse to kan sammenlignes. Angiveligvis kommer informationen fra en AMD-ansat, der har lækket informationer via GitHub.
Det har fået Digitial Foundry til at kigge godt og grundigt på denne hardware, og baseret på deres udreginger vil PlayStation 5 lægge på omkring 9.2 teraflops, hvorimod Xbox Series X bør kunne ramme 12 teraflops. Det vides dog naturligvis ikke hvordan dette tager sig ud i praksis.
Digital Foundry noterer at PS5 bør kunne ramme $399, hvorimod Xbox'en estimeres til en pris på $499, men det vides naturligvis ikke om dette bliver problematisk på markedet.
Du kan læse hele rapporten her, hvor de også gennemgår de specifikationer der har ledt dem til deres konklusioner.