Disney lancerede sidste år deres store streamingtjeneste ved navn Disney+, som forventes at komme til Danmark inden længe, og her kommer en række Marvel-baserede projekter indenfor MCU også til at debuttere, såsom Falcon & Winter Soldier og naturligvis også WandaVision.
Og særligt sidstnævnte projekt lader til at være lidt af et sats, for Kevin Feige har beskrevet som en kombination af en "classic sitcom" og en "Marvel epic", som lyder som to ret uforenelige størrelser. Det var før meningen at serien skulle udkomme i 2021, men nu er premieren rykket frem.
Via en kort video på Twitter, der viser alt det vi kan forvente på Disney+ i 2021 fremgår det nu at WandaVision er en del af årets line-up sammen med Falcon & Winter Soldier og den anden sæson af The Mandalorian.
Glæder du dig?