Vi ved at Sony og Microsoft vil lancere nye konsoller i år, men det er umiddelbart svært at vide hvad Nintendo har tænkt sig at svare igen med senere på året. Der er endnu ikke mange projekter der er bekræftet til at udkomme i 2020 udover spillene i foråret, så hvornår kommer vi til at lære mere?
Noget kunne tyde på at de er ved at lade op til en Nintendo Direct-udsendelse. I hvert fald kan en ansat med adgang til GameStops forudbestillingssystem nu afsløre via Twitter, at der for nylig er blevet tilføjet hele 12 mystiske Switch-spil i deres database.
Det vides ikke hvilke spil der er tale om, men sådan en tilføjelse plejer som regel at blive fulgt op af en Direct-udsendelse, og ikke længe efter heller.
Hvad håber du at se fra Nintendo i 2020?