S.T.A.L.K.E.R. 2 udvikles nu officielt i Unreal Engine 4

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-01-06

S.T.A.L.K.E.R-serien må siges at være en kende ikonisk, til trods for at der faktisk kun udkom to kapitler i serien. Selve formularen har dog givet anlæg til et hav af andre spil, såsom Metro-serien, og snart udkommer der faktisk et nyt spil i serien.

Den originale udvikler, GSC Game World, arbejder nemlig på S.T.A.L.K.E.R. 2, og selvom vi endnu ikke ved hvornår det udkommer, så ved vi i det mindste hvilken grafikmotor det udvikles i.

Spillets officielle Twitter-konto har afsløret, at spillet officielt udvikles i Unreal Engine 4. Godt nok ejes denne grafikmotor af Epic Games, så derfor var fans hurtige til at spørge om hvorvidt spillet bliver eksklusivt til Epic Games Store. Dog slog holdet fast, at afsløringen ikke har noget at gøre med "platforms or digital stores".

Ligesom forgængerne forventes det at S.T.A.L.K.E.R. 2 bliver en FPS/RPG-hybrid i en stor åben verden.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage