Q Entertainment har brug for din hjælp! Nej, de har ikke brug for et par ekstra hænder til at programmere Child of Eden eller hente kaffe om morgenen. De har brug for billeder af glade stunder, der skal bruges til at fuldføre den sidste bane i Child of Eden.

"Temaet i Child of Eden er 'Håb og Lykke', og jeg vil have at spillerne skal opleve følelser af glæde og lykke hver gang de spiller spillet", siger Tetsuya Mizuguchi, grundlægger af Q Entertainment og Creative Director på Child of Eden. "Jeg har brug for jeres hjælp for at fremføre disse positive følelser, så send os billeder der giver jer gode vibrationer, så vi kan inkludere dem i spillet sidste bane".
Du kan indsende dine billeder på den officielle webside frem til den 20. november.