Tilbage i juni 2019 dukkede et rygte op fra en respektabel kilde, der påstod at der lige nu arbejdes på enten et remake af det originale Ape Escape, eller at serien vender tilbage med et helt nyt spil. Fans blev naturligvis glade for at se den ikoniske serie vende tilbage, men siden da har vi stort set intet hørt, og Sony har da heller ikke kommenteret på det originale rygte.
Men nu giver et nyt billede nyt håb, for kort efter nytår udgav seriens officielle Twitter-konto, der faktisk blev startet tilbage i juni, et nytårsbillede.
På billedet er der en masse aber omkring året 2020, og der står desuden i den japanske besked, at de snart vil give os "vigtig information", tilsyneladende om seriens fremtid.
Åbenbart tyder noget i hvert fald på, at serien ikke er død.