Her er et opdateret billede af PS5-devkittet og DualShock 6

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-01-07

Henimod slutningen af 2019 fik vi en række billeder af devkit-udgaven af den kommende PlayStation 5-konsol, der løbende er blevet sendt ud til udviklere, der har igangsat udviklingen af PS5-software. Naturligvis er det ikke sådan den endelige konsol ser ud, men det er dog meget interessant at se Sonys design, der umiddelbart er designet til bedre køling end eksempelvis PlayStation 4 Pro - der kæmper en del med netop temperaturer og larm.

Nu er endnu et billede dukket op, og dette viser netop den hardware der er sendt ud til disse studier, altså både devkit-konsollen og DualShock 5-controlleren.

Billedet kommer fra hvad der lader til at være en rengøringsassistent i et af de studier der har modtaget PS5-devkittet, og de er så blevet lagt ud på Reddit (via Thanks, Wccftech).

Du kan finde dem her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage