Treyarchs næste Call of Duty-spil kommer ikke til at have jetpacks

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-01-08

For nogle år tilbage var udvikleren Treyarch ret vilde med at implementere jetpacks til Call of Duty-serien, og de var både en del af Call of Duty: Black Ops III, Call of Duty: Advanced Warfare og Call of Duty: Infinite Warfare. Det har dog vist sig at fans verden over ikke er synderligt glade for netop denne mekanik, og angivelgivis har kritikken været så konstant, at Treyarch nu har besluttet sig for ikke at fortsætte i samme spor.

For nylig spurgte en række fans ind til jetpacks i det kommende Call of Duty-kapitel som Treyarch skal udvikle, og her var instruktør David Vonderhaar hurtig til at svare.

Han svarede først; "NO!" via Twitter, og uddybede senere hen med følgende:

"Such short-term memories. You hung me from the highest branch. No. NO. I have PTSD."

Der findes dog stadig dem der satte pris på den vertikalitet de tilføjede til spillet, men det lader til at der har været for meget kritik af mekanikken.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage