Phil Spencer fremviser Xbox Series X-processoren

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-01-07

CES-messen i Las Vegas løber af stablen lige nu, og den er naturligvis først og fremmest spændende på grund af al den elektronik der fremvises i disse dage, men den er måske særligt interessant fordi nye konsoller er på vej. Selvom Xbox Series X-maskinen ikke er på messen i officiel kapacitet, så har vi dog fået det første glimt af den AMD-processor der skal køre den.

Denne er nemlig blevet fremvist, og et klart billede af den er blevet udgivet af Tom Warren på Twitter. Billedet lader måske umiddelbart til at være en kende kedeligt, men det har faktisk skabt røre, da der står "8K" indgraveret på den, som kunne signalere at Microsoft sigter efter denne opløsning.

Microsoft har tidligere nævnt 8K i deres første Scarlett-video, men her blev det antaget at der var tale om videoafspilning, og at de i spil ville fokusere på 4K med højere og mere konsekvent billedehastighed - dog har dette billede kastet tvivl på denne slutning.

Du kan se det herunder.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage