Microsoft og Epic skød åbenbart helt forbi, da de for noget tid siden annoncerede at Gears of War 3 ville udkomme i april 2011. For udgivelsesdatoen er i dag blevet rykket til efteråret 2011.
Microsoft siger at forsinkelsen ikke har noget med udviklingen at gøre, men i stedet drejer sig om marketing. "Vi har besluttet at rykke Gears of War 3 til efteråret 2011, for at gøre det til en af julesæsonens største titler", skriver selskabet i en pressemeddelelse.
Øv. Men alt godt kommer vel til den der venter...