WoW: Cataclysm til december?

Det siger nye rygter
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-10-01

Blizzard har ikke annonceret en specifik dato for udgivelsen af World of Warcraft: Cataclysm, men nogle driftige WoW-bloggere har måske fundet frem til udgivelsesdatoen: 7. december.

Hvordan er de så nået frem til den dato? Jo, siderne Wowhead og MMO Champion har begge bemærket, den sidste patch til Cataclysm-betaen siger, at 9. sæson af spillets Arena-kampe begynder den 14. december. Sammenholder man det med dette forumindlæg fra det officielle forum, der siger at Arena-sæsonen vil begynde cirka en uge efter Cataclysm, tyder noget altså på at udvidelsen udkommer 7. december.

Blizzard har ikke bekræftet noget af dette, men det passer fint med deres tidligere udmeldinger. Men alt kan selvfølgelig nå at ændre sig.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage