Katamari-skaber med nyt selskab

Starter firma sammen med konen
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-10-04

Sidste måned kunne vi fortælle, at Keita Takahashi, skaberen af Katamari Damacy, havde forladt Namco. På det tidspunkt gav han udtryk for, at han var træt af spilbranchen.

Men helt færdig med den er han åbenbart ikke. Sammen med sin hustru Asuka Kasai (der er komponist), har han grundlagt et nyt firma ved navn uvula. Firmaet skal lave freelance-arbejde inden for områderne musik, spil og design af legepladser.

Måske var Takahashi bare mere træt af Namco end spildesign...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage