Rian Johnson, den kontroversielle instruktør bag Star Wars: The Last Jedi, imponerede sidste år med hans næste film, Knives Out, der benytter sig af det klassiske "whoddunit"-format, som man kender fra eksempelvis Hercule Poirot. Filmen har både tjent godt, og står til at blive nomineret til en række Oscar-priser, så derfor kan det vist ikke komme bag på nogen, at en efterfølger er under udvikling.
Rian Johnson bekræftede efterfølgeren til Hollywood Reporter under Golden Globe-uddelingen for nylig, og at det er meget sandsynligt at Daniel Craigs hovedkarakter vender tilbage.
De karakterer som Craigs karakter er baseret på løste også adskillige mysterier i adskillige film, så det er ikke så mærkeligt at samme format benyttes her.
Åbenbart handler denne næste film mere direkte om karakteren, som hedder Benoit Blanc.