Left 4 Dead på tilbud

Zombierne er billige lige for tiden
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2010-10-06

Skulle du endnu ikke være kommet i gang med Left 4 Dead på din PC eller Mac, og har du i længere tid spurgt dig selv hvordan det må være at flygte fra tusindvis af zombier sammen med tre venner, er det nu du skal slå til.

I forbindelse med lanceringen af udvidelsen "The Sacrifice" har Valve nemlig besluttet sig for at holde udsalg på alle deres zombie-actionspil. Derfor kan du lige nu købe Left 4 Dead 2 til 6,79€ (ca. 51kr), Left 4 Dead 2 - Four Pack (fire spil tilsammen) til 20,37€ (ca. 152kr), Left 4 Dead Bundle (Left 4 Dead 1 og 2) til 10,19€ (ca. 76kr) og Valve Complete Pack til 89,99€ (ca. 671kr).

Der er masser af zombier der skal flygtes fra, våben der skal opsamles og kammerater der skal reddes, så hvad venter du på? Du kan finde tilbudet lige her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage