Nu er Rise of Skywalker løbet henover biograflærrederne, og dermed er Skywalker-sagaen slut. Disney, der købte rettighederne til universet for en del år siden efterhånden, har dog ikke været helt klare i spyttet omkring hvordan universets fremtid ser ud, samt hvilken strategi de har på plads i forhold til produktionen af nye film.
Men nu siger et nyt, dybdegående rygte, at de er ved at ændre kurs ret så drastisk, og at Disney har tænkt sig at trykke på en stor reset-knap, og starte forfra et helt nyt sted. Denne rapport kommer fra Jason Ward ovre hos MakingStarWars.net, der i Star Wars' fan community er kendt som en ret træfsikker insider.
Han påstår at hans diverse kilder bekræfter, at Disney er ved at forme et nyt univers der foregår i "High Republic"-æraen, altså cirka 400 år før prequel-trilogien. Her fokuseres der på nye karakterer, og den stor onde skurk er åbenbart Darth Bane, der venter i mørket på at udføre hans ondsindede plan.
Angiveligvis har Disney droppet hele trilogiopsætningen, og vil i stedet udgive forskellige film der fokuserer på forskellige karakterer, som tilsammen udbygger universet, på samme måde som de har gjort det med Marvel. Det er Kevin Feige der skal hjælpe med at forme disse sammenbundede men separate film.