Hvis man har spillet det originale Resident Evil 3: Nemesis, så ved man at det var blandt de første relativt lineære action-orienterede spil der gav spilleren muligheden for at manipulere med historiens gang. Dette skete via såkaldt "Live Selection", hvor spilleren skulle vælge én ud af to muligheder, og disse ville også i sidste ende ændre slutningen.
Men netop det der med adskillige slutninger er ikke noget som Capcom har med i det kommende remake, Resident Evil 3. Dette fremgår i et interview med PSU, hvor producer Peter Fabiano bekræftede at der kun er én slutning.
Dette, siger Capcom, giver dem mulighed for at finpudse den slutning der er. Det vides naturligvis heller ikke om Live Selection stadig er en del af spillet, men hvor disse beslutninger bare ikke påvirker slutningen, men bestemte dele af historien.
Hvad synes du om denne ændring?