Miyamoto pinlig over Super Mario

Ser for kantet ud på HDTV
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-10-12

Man skulle tro at et så banebrydende og underholdende spil som Super Mario Bros er noget at være stolt over. Men Marios far Shigeru Miyamoto er pinligt berørt over det - i hvert fald når han ser det 25 år gamle spil på moderne HDTV-skærme.

"Når jeg ser Super Mario Bros. stå så skarpt er det lidt pinligt. De gamle billedrørsfjernsyn var lidt mere slørede, og billederne var ikke helt så skarpe. De steder hvor vi skyndte os lidt stikker virkelig ud", siger Miyamoto i den seneste udgave af Iwata Asks.

Miyamoto siger, at hvis han skulle lave Super Mario Bros. i dag, ville han lave de "skarpe" steder om, men han anerkender samtidigt at de er en del af spillet og endda blev taget godt imod i sin tid.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage