Vi gav Final Fantasy XIII en syver da vi dengang anmeldte spillet, ikke mindst fordi historien var kedelig, karaktererne manglede personlighed og spillet var alt for lang tid om at komme i gang. Square fortæller nu til Game Developer, at man ville gøre spillet mere attraktivt for spillerne i vesten, men at det ikke helt lykkedes.
"The sentiment that stood out the most to us at the time was the increasingly harsh criticism towards JRPGs," fortæller udviklerne Motomu Toriyama og Akihiko Maeda om hvordan opgaven lød inden udviklingen gik i gang.
Man foretog derfor en masse tests med spillere fra vesten og fik en del feedback tilbage, som blandt andet fortalte at lineære opgaver og kommandobaserede kampe ikke var noget at satse på. Det var dog desværre for sent, og selv forklarer udvikleren:
"Unfortunately, we were already quite far along in development, and knew it would be too late to implement most of the feedback from the player test sessions."