Take-Twos CEO Strauss Zelnick forventer at digitalt salg kan udgøre op mod 40 procent af firmaets omsætning om tre år. Lige nu kommer 15% af udgiverens omsætning fra digitalt salg af spil, og ifølge Zelnick går udviklingen kun én vej.
Alligevel mener han at det fysiske spilsalg ikke er på vej væk. "Varer i æsker forsvinder ikke fra vores branche på grund af de store filstørrelser", siger han.
Han mener også at væksten i det digitale salg ikke vil komme på bekostning af detailhandlen, men i stedet udvide markedet.