Alan Wake blev ikke den monstersucces som Remedy havde håbet på, men i interviews har udviklerne fortalt at de håber på at lave en efterfølger. Og det håb er måske gået i opfyldelse - i hvert fald pønser Remedy på et nyt spil eksklusivt for Microsoft Game Studios.
Afsløringen kommer via et jobopslag, hvor de søger folk til udviklingen af en ny AAA-titel.
Det kan selvfølgelig tænkes at Microsoft har betalt Remedy for en helt anden eksklusivitet, men Remedy har tidligere forklaret at Alan Wake efterhånden har nået fornuftige salgstal. Måske så tilpas fornuftige at Microsoft vil satse på den finske forfatter igen...