Mac-elskerne hos Aspyr Media har meddelt at de er på vej med en Mac-udgave af Civilization V. Den æble-baserede udgave af spillet vil udkomme herhjemme den 3. december.
Det var også Aspyr der stod bag Mac-versionen af Civilization IV, og de har også konverteret spil som Call of Duty 4: Modern Warfare og Star Wars: The Force Unleashed til æble-platformen.