Xbox-chefen Phil Spencer er for nyligt blevet interviewet af CNN om hans holdning til 3D-trenden, og det er skeptiske toner der kommer fra Microsoft-manden.
"Som det er nu har folk bare ikke fjernsyn i deres hjem, der kan lave 3D på en måde hvor de tkommer til at fungere", siger han. "En gruppe mennesker der sidder i stuen med briller til $150, det tror jeg bare ikke er mainstream nok i dag".
Anderledes forholder det sig med Nintendo 3DS, og til trods for at Spencer endnu ikke har prøvet maskinen er han imponeret over formatet. "Jeg kan lide 3DS", siger han, især fordi "man ikke har brug for briller".
Angående Sonys storsatsning på 3D, antyder han at det frem for alt er et forsøg på at sælge nye fjernsyn til folk. "Jeg behøver ikke sælge dig et nyt fjernsyn," siger han. "Det er ikke en del af min forretningsmodel. Andre firmaer har det måske som del af deres forretningsmodel, men ikke mig".