Der er utallige omtaler og videoer på Internettet der viser bugs og glitches i Fallout: New Vegas. Nogle af dem er ret slemme og nærmest uhyggelige, som for eksempel dette roterende hoved.
Men det skal snart være slut. Bethesdas Pete Hines siger til Kotaku, at de er i fuld sving med at få en patch af spillet ud. "Vi arbejder på at få udsendt patches og opdateringer så hurtigt som muligt til Fallout: New Vegas på alle platforme. Formelle annonceringer kommer snart", siger han.
Han foreslår også at PC-brugere genverificerer deres filer i Steam, da nogle af problemerne stammer fra "en korrupt mesh-fil".
