Billeder af Starcraft-mods

Dota, Left 2 Die og flere
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-10-25

Under weekendens Blizzcon har Blizzard fremvist fire internt udviklede mods til Starcraft II: Wings of Liberty. Blizzard DOTA, Starjeweled, Left 2 Die og Aiur Chef hedder de, og vil udkomme som gratis download.

Blizzard DOTA er en variant af det klassiske Warcraft III-mod, og følger stort set forbilledets gameplay. Man kan spille som figurer fra tidligere Blizzard-spil, herunder Sylvanas, Muradin og Level 80 Tauren Chieftain.

Starjeweled blander strategi med Popcaps puzzle-spil Bejeweled. Hvis du samler krystaller i et Bejeweled-vindue sendes der enheder ud mod en base som du skal angribe.

Aiur Chef er en ny spiltype baseret på Iron Chef, hvor en Protoss-kok udforsker et kort for at samle ingredienser til en særlig opskrift. Jo flere opskrifter du finder, jo flere penge tjener du.

Sidst er der Left 2 Die, der selvfølgelig er en hyldet til Left 4 Dead. Denne bane bygger på kampagne-missionen The Outbreak, og her skal to spillere samarbejde mod horder af udøde fjender. Brænd zombierederne om dagen for at overleve natten.

Du kan se billeder af disse nye Starcraft II-spiltyper nedenfor.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage