NFS: Hot Pursuit-demo på vej

Tilgængelig i begrænset periode
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-10-25

EA meddeler at en demo af Need for Speed: Hot Pursuit vil finde vej til Xbox Live i morgen og PlayStation Network på onsdag. Demoen vil kun være tilgængelig i en begrænset periode, og bliver taget ned igen den 9. november, lidt over en uge inden spillet udkommer.

Der er endnu ingen oplysninger om hvad vi kan forvente af baner og biler, men Autolog-funktionen, der anbefaler løb og events baseret på ens venners aktivitet i spillet, skulle være til stede.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage