Ny feature lader dig kigge nærmere på hele dit årti i selskab med Xbox

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-01-21

Hver eneste gang vi går fra ét år til et andet, så er der kutyme for at de diverse platformindehavere udgiver specifikke features, der lader dig tilgå en række statistikker omkring din gøren og laden. Både PlayStation og Nintendo har allerede udgivet deres, og nu kommer Microsoft så som rosinen i pølseenden, men der er en god grund til at de har ladet os vente.

Men det passer ikke helt, for det er faktisk ikke Microsoft der har udviklet featuren "MyDecadeOnXbox", for det har TrueAchievements måtte gøre for dem. Her kan du, via dit Xbox ID, tilgå en masse informationer om hvilke spil du har spillet, hvilke Achievements du har fået og hvad du generelt har brugt tid på.

Og det gælder altså helt fra 2010 og til 2019. Du kan tilgå featuren lige her, og lad os endelig høre lidt om hvordan dit årti på Xbox-platformen er gået.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage