Sony afslører Playstation Rewards

Belønninger til den flittige bruger
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2010-10-28

Sony har via den amerikanske Playstation-blog afsløret noget man kalder for Playstation Rewards. Kort fortalt er det et system som skal belønne de som spiller nye Playstation 3-spil, køber indhold fra Playstation Network eller ser film fra servicen.

Indtil videre er Playstation Rewards kun annonceret til det amerikanske marked, og vil begynde i foråret. Man skal kunne avancere gennem tre statusniveauer - Select, Pro og Legendary - og jo højere en rang man opnår, jo bedre bliver belønningerne.

Alt fra PSN-avatarer og temaer, til lotterier med rejser som belønning loves.

Der er desværre endnu intet om en europæisk version af Playstation Rewards.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage