I går blev Nexons nye Mmorpg Vindictus skudt i gang (tidligere kendt som Mabinogi Heroes). Nexon har arbejdet sammen med Valve om at udvikle motoren til spillet, som er en modificeret udgave af Source motoren. Dette tillader nogle af et af de bedste fysiksystemer set i et MMORPG-spil til dato.
Spillet kan hentes gratis, men man må punges ud, i form af NxPoints som kan købes for dine surt optjente lommepenge, hvis man vil have adgang til ting som ekstra udsmykning, evner og meget andet. NxPoints kan dog også optjenes ved at se reklamer og gennemføre tilbud som det kendes fra hjemmesider som eksempelvis Pointshop.
Pt. Er der kun 3 klasser som kan bruges, men der vil med tiden blive tilføjet yderligere to, hvilket altså skulle give fem klasser i alt, når spillet står færdig.
Lann - er spillets kriger klasse som er hurtig og offensiv og bruger et-hånds våben.
Fiona - er en defensiv klasse der tager mindre skade og er god til at blokere og har en adskillige modangreb til rådighed.
Evie - Er en magiker som bruger alkymi til at helbrede sine allierede og angribe sine fjender.
Karok - er en gigant som kan svinge og kaste med store objekter for at smadre sine fjender.
Kai - som er en bueskytte der er i pagt med naturen.
Man kan allerede nu spille som Lann, Fiona og Evie, men det vides stadig ikke hvornår Karok og Kai kommer ud.
Genren er MMORPG tilsat en stor portion Hack'n'Slash, så der skal klikkes for hver eneste slag, samtidigt med at man skal være klar på piletasterne for at undvige angreb.
Så hvad siger i, er her endelige en MMORPG som også kan friste os med hang til action?
Spillet er endnu kun tilgængeligt for de amerikanske spillere, men skulle være klar herhjemme i december.
