Phil Spencer har adskillige gange slået fast, at Microsoft endnu ikke er færdige med at købe nye studier til portefolien. Samtidig har han også ved flere lejligheder udtalt, at det ville være strategisk klogt at købe et japansk studie, for at sikre en fod indenfor døren på de asiatiske markeder, noget som tidligere har været udfordrende for Microsoft.
Og det kan meget vel være at det er hvad han er ved at gøre nu. Phil Spencer har nemlig afsløret via Twitter, at han netop nu befinder sig i Japan sammen med et Xbox-hold for at snakke med japanske studier og udgivere.
"Great to be back in Japan with the team talking and listening to amazing studios and publishers about 2020 and beyond. Really strong energy and excitement here about gaming's future."
Naturligvis er det ingen garanti at der kommer noget ud af disse forhandlinger, men det lader til at Spencer er seriøs omkring det japansk marked, og ønsker at sikre stærkere samarbejder fremadrettet.