Ny rapport foreslår at der er adskillige Silent Hill-spil under udvikling

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-01-23

For en del år siden efterhånden kunne vi allesammen se frem til et ganske særligt nyt kapitel i Silent Hill-serien ved navn Silent Hills, og dengang var det meningen at Hideo Kojima og Guillermo del Toro skulle stå bag. Men det blev som bekendt ikke til noget, og efterfølgende lod det også til at Konami trak sig lidt fra AAA-markedet.

Men et nyt rygte siger at serien snart vil vende tilbage for fulde drøn. Insideren AestheticGamer siges at have solidt kendskab til den japanske udviklingsscene, og har tidligere forudsagt korrekt hvad blandt andet Capcom har gjort med Resident Evil-serien.

I en besked på Twitter har han dog slået fast, at der lige nu faktisk er adskillige Silent Hill-spil på vej.

"In other news while I'm dropping this stuff, and I think I can talk about this, I'll mention there is a couple new Silent Hill games in the works. Konami about two years ago reached out to various developers to pitch ideas for two Silent Hill games, one a soft-reboot of the franchise, the other an episodic TellTale/Until Dawn-style game to go alongside the reboot. I don't know anything more than that though, but I sure do hope Konami's given it the appropriate budget and found the right developer to make those games succeed."

Vi krydser fingre for begge projekter!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage