Vi ved endnu ikke hvad vi kan forvente os af det kommende Michael Jackson: The Experience som skulle være klar til udgivelse den 25. november. Ubisoft har dog stor tillid til udvikleren de har sat til at udvikle spillet, for spilgiganten kan nu fortælle at de har opkøbt den canadiske afdeling af Longtail.
En talsperson for Longtail har allerede fortalt at opkøbet har betydet at de er gået i gang med at ansætte flere folk til deres nye kontor, så de kan komme i gang med flere projekter.
