Free Realms er et af de mest familievenlige MMO-spil på markedet, og byder på masser af forskellige muligheder som at opdrage kæledyr, køre racerløb, kæmpe mod farlige monstre og en masse andet. Det er yderligere et af den nyere type MMO's som faktisk er ganske gratis at hente og spille, men som også tilbyder ekstra opgaver og muligheder, hvis man vælger at betale et månedligt beløb.
Med 14 millioner registrerede spiller er Free Realms allerede enormt populært, men spørgsmålet er om det ikke bliver endnu mere populært med dagens nyhed om at Mac-versionen nu skulle være klar til download.
Hvis det alt sammen lyder som noget for dig, kan du hoppe forbi spillets officielle side og hente spillet lige nu.
