Bedre kopibeskyttelse i Xbox 360

Vil ikke længere starte kopierede spil
Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2010-11-05

Det nye dashboard førte en række finesser med sig til Xbox 360, ikke mindst Kinect-understøttelse. Det bød dog også på en anden ting (som ingen af Gamereactors bundfornuftige læsere berøres af), nemlig en forbedret kopibeskyttelse. Det fortæller G4TV.

Har man opdateret sit system vil man ikke længere kunne spille piratkopierede skiver, og man bliver hurtigt bannet fra Xbox Live, hvis man forsøger at spille med brændte skiver. Vi kan med andre ord forvente bunker af bannede konsoller inden længe på Xbox Live, i stil med Microsofts tidligere aktioner, hvor hundrede tusinder maskiner blev lukket ude.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage