Bethesda meddeler at den lovede store patch til Fallout: New Vegas er lige på trapperne. Patchen retter blandt andet de problemer med save games der har plaget Xbox 360-versionen af spillet, samt en stribe andre problemer.
"Vi er i øjeblikket i gang med de sidste tests og certificering af en omfangsrig patch til alle tre platforme (PC, Xbox 360 og PlayStation 3), som vil blive tilgængelig i de kommende uger. Når vi har flere detaljer giver vi besked", lyder det fra Bethesda.
Fallout: New Vegas havde en enorm mængde fejl og glitches, da det udkom sidste måned. Mange af dem blev rettet med en patch, der udkom sidst på måneden.