Captain Marvel endte med at blive en massiv succes for Disney, og lagde grundstenen for Brie Larsons karakter i det bredere MCU. Det har dog ikke været nogen garanti at karakteren ville få endnu en solofilm, men det bliver nu tilfældet.
The Hollywood Reporter kan bekræfte at Marvel officielt arbejder på Captain Marvel 2, men det bliver med et andet hold bag. Angiveligvis bliver det Megan McDonell, der har arbejdet på den kommende WandaVision-serie til Disney+, der skal levere manuskriptet.
Desuden vender instruktører Anna Boden og Ryan Fleck ikke tilbage, men i stedet leder de efter en ny instruktør. Det er meningen at filmen skal ramme biograflærrederne i 2022.
Det lader til at Disney har skiftet strategi lidt, og finder lidt ud af hvilke film der skal laves løbende, i stedet for at have én konkret plan.