J.J. Abrams arbejder film og serier om Justice League Dark

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2020-01-27

Justice League er en finpudset, heroisk og klichépræget heltehold, som allerede har fået én skuffende filmatisering tidligere, men vi har vidst i noget tid at DC Comics også arbejder på en fortolkning af det mindre kendte og mørkere hold, Justice League Dark, der byder på mere kantede helte såsom Swamp Thing, John Constantine, Madame Xanadu og Deadman.

Og dette hold ved vi nu bliver bragt til live af ingen ringere end J.J. Abrams. Ifølge en rapport ovre hos Deadline arbejder Abrams sammen med sit studie, Bad Robot, på en række film og tv-projekter om Justice League Dark.

Der er endnu ingen konkrete planer om hvilke specifikke karakterer der skal være med, men ideen er at skabe noget lidt mere voksent, noget mørkere via disse karakterer end tidligere set.

En Justice League Dark-animationsfilm udkom tilbage i 2017, som fik fine anmeldelser.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage